Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kan være en frustrerende og ubehagelig tilstand, der påvirker både udseendet og komforten i dine øjne. Mange oplever symptomer som rødme, pus, tåreflåd og sløret syn, hvilket kan gøre daglige aktiviteter besværlige. Det kan skyldes forskellige årsager, såsom infektioner, allergier eller kemisk irritation. Hvis du kæmper med øjenbetændelse, er det vigtigt at få en præcis diagnose og den rette behandling for at lindre symptomerne og undgå smittespredning.
Fordele ved at benytte Oculus Øjencenter
- Ingen ventetid
- Både børn og voksne
- Grundig undersøgelse
- +20 erfaring med øjensygdomme
- Tryg og venlig atmosfære
- ★★★★★ i officielle ratings
Jakob Bennike, øjenlæge (MD, FEBO)
Author: Øjenlæge Jakob Bennike. Uddannet fra Københavns Universitet og blev speciallæge i øjensygdomme i 2015. Han har omfattende erfaring med okuloplastisk kirurgi, opnået gennem oplæring på bl.a. Rigshospitalet og arbejde i både Danmark og Dubai. Med over 6000 øjenlågskirurgiske indgreb bag sig, udfører han regelmæssigt 20-30 operationer om måneden. Jakob Bennike er internationalt engageret og opdaterer løbende sine færdigheder via kurser og konferencer. Han er medlem af flere prestigefyldte oftalmologiske foreninger, herunder FEBO, AAO, BOPSS og ESOPRS.
Forstå øjenbetændelse på 52 sek.
Smitsom øjenbetændelse er meget almindeligt. De fleste af os har prøvet det eller kender nogen, der har. Det fremkaldes som oftest af enten bakterier eller virus. Symptomerne på smitsom øjenbetændelse inkluderer rødme, pus, grusfornemmelse eller tåreflåd.
Det er vigtigt at opretholde god håndhygiejne for at undgå at smitte andre. Det er også en god idé at bruge sit eget håndklæde og skifte sengetøj med jævne mellemrum, så længe det står på. Husk, at der også er andre øjensygdomme, som kan være mere alvorlige og starter med rødme, men de vil typisk være ledsaget af andre symptomer som smerter, påvirket syn og lysfølsomhed. Hvis du mærker nogle af disse symptomer, skal du søge hjælp hos en øjenlæge med det samme.
Hvornår skal du kontakte en øjenlæge?
- Hvis du har smerter.
- At din syn er påvirket.
- Hvis du er generet i din hverdag.
Fordele ved at benytte Oculus Øjencenter
- Ingen ventetid
- Både børn og voksne
- Grundig undersøgelse
- +20 erfaring med øjensygdomme
- Tryg og venlig atmosfære
- ★★★★★ i officielle ratings
Hvad er øjenbetændelse (konjunktivitis)?
Øjet er beklædt med en gennemsigtig hinde, konjunktiva, som dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene. Betegnelsen øjenbetændelse, konjunktivitis, er en samlebetegnelse for inflammation af denne hinde og kan have forskellige årsager (1), bl.a.:
- Infektion (bakterier, virus eller svampe) kan forårsage øjenbetændelse og betegnes infektiøs konjunktivitis.
- Allergisk konjunktivitis
- Kemisk konjunktivitis
Symptomer på infektiøs øjenbetændelse
Symptomerne afhænger ofte af den udløsende årsag og kan involvere et eller begge øjne, ofte med en vis forsinkelse, da symptomerne typisk starter på ét øje og siden “hopper over” på det andet øje.
Øjenbetændelse forårsaget af bakterier vil ofte medføre produktion af store mængder gulligt pus (2), som kan gøre det vanskeligt at åbne øjnene, særligt efter opvågnen om morgenen. Øjet vil fremstå rødt og evt. med en grå/hvid hævelse af konjunktiva, chemosis. Synet kan opleves sløret på grund pusafgang.
Øjenbetændelse forårsaget af virus er mest almindeligt og vil ofte medføre tåreflåd, fremmedlegemefornemmelse og betydelig rødme af øjet, afhængigt af virustypen (3). I de fleste tilfælde skyldes viral konjunktivitis Adenovirus2), men der kan også være tale om Herpes- eller skoldkoppevirus. Som oftest er synet ikke påvirket, men ved visse virustyper, vil der kunne dannes små hvide pletter på øjet der kan opleves som sløret syn eller haloer omkring lyskilder.
Forholdsregler ved øjenbetændelse
Infektiøs øjenbetændelse er smitsomt og spredes let, hvorfor patienter udover egentlig behandling, opfordres til at have god håndhygiejne og f.eks. brug af eget håndklæde, for at undgå smittespredning (3). Hvis du i dit daglige virke, job, skole eller børneinstitution ikke kan undgå tæt kontakt med andre, er det bedst at blive hjemme/holde barnet hjemme indtil symptomerne er drevet over.
Behandling
Behandling af konjunktivitis afhænger af den udløsende årsag. Bakterielle infektioner vil i nogle tilfælde ikke kræve behandling, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt. Virale infektioner afhjælpes ikke af antibiotika, hvorfor man i de fleste tilfælde behandler patientens symptomer (rødme, tåreflåd, grusfornemmelse mv.) så længe det vurderes nødvendigt.
Vigtigt at huske:
- Rødme af øjnene kan også skyldes mere alvorlige øjensygdomme. Disse tilstande vil ofte være ledsaget af andre symptomer som smerter, fremmedlegemefornemmelse, lysfølsomhed og påvirket syn. Søg øjenlæge hvis du er i tvivl.
- Hvis du bruger kontaktlinser er det vigtigt at du holder pause med linserne så snart du mærker ubehag. Hvis symptomerne ikke bedres hurtigt, bør du søge øjenlæge.
- Nyfødte børn kan under fødslen smittes af bakterier i fødselsvejen, som kan give anledning til en alvorlig form for øjenbetændelse, ophthalmia neonatorum, en akut tilstand, der ubehandlet kan medføre skade på barnets øjne og/eller blindhed. Denne infektion ses typisk indenfor barnets første 30 levedage. Søg omgående øjenlægehjælp, hvis dit nyfødte barn udvikler tegn på øjenbetændelse.
Kilder:
1) Eyewiki.org (American Academy of Ophthalmology)
2) Will’s Eye Manual 7th Ed. p. 104-105
3) Will’s Eye Manual 7th Ed. p. 108