Tunge øvre øjenlåg – øvre dermatochalasis

Tunge øvre øjenlåg er en almindelig betegnelse for tilstanden, hvor hud og andet væv over øjet bliver løsere, tynger ned og giver øjenlågene et “tungt” udseende. Det kan være et resultat af flere faktorer; som oftest er årsagen aldring eller genetisk disposition. Bliv klogere på dine muligheder i denne artikel.

Fordele ved at benytte Oculus Øjencenter

Picture of Jakob Bennike, øjenlæge (MD, FEBO)

Jakob Bennike, øjenlæge (MD, FEBO)

Øjenlæge Jakob Bennike. Uddannet fra Københavns Universitet og blev speciallæge i øjensygdomme i 2015. Han har omfattende erfaring med okuloplastisk kirurgi, opnået gennem oplæring på bl.a. Rigshospitalet og arbejde i både Danmark og Dubai. Med over 6000 øjenlågskirurgiske indgreb bag sig, udfører han regelmæssigt 20-30 operationer om måneden. Jakob Bennike er internationalt engageret og opdaterer løbende sine færdigheder via kurser og konferencer. Han er medlem af flere prestigefyldte oftalmologiske foreninger, herunder FEBO, AAO, BOPSS og ESOPRS.

Læs mere på Linkedin

Forstå tunge øjenlåg - på 60 sek

Tunge øvre øjenlåg er en fælles betegnelse for den tilstand, hvor vævet omkring øjnene med tiden mister fylde og derfor synker ned mod øjenvipperne, hvilket kan give forskellige problemer.

Det er en meget almindelig tilstand, og den kan let behandles. Typisk vil årsagen være alder, fordi kroppens væv med tiden mister fylde og derfor kommer til at virke løsere. Problemet kan også være nedarvet, og i det tilfælde vil man ofte opleve det i en tidligere alder.

Generne kan være funktionelle, dvs. symptomgivende, hvor man for eksempel har tendens til udtrætning eller hovedpine, eller man kan have nedsat perifert syn, fordi huden hvælver sig frem over øjenvipperne.

De kosmetiske gener kan mere handle om, at man ikke bryder sig om, hvad man ser i spejlet, og eksempelvis kan påføring af make-up være et problem, fordi det ikke kan ses eller bliver udtværet næsten, inden man er kommet ud af døren.

Hvornår skal du søge hjælp vedr. tunge øjenlåg?

  • Hvis du er generet i din hverdag.
  • Hvis du et kosmetisk behov og ønsker et yngre og friskere udseende.

Fordele ved at benytte Oculus Øjencenter

Hvorfor får man tunge øjenlåg?

Årsag 1: Aldersrelateret forandringer

Med alderen mister kroppens væv fylde, dette gælder også vævet omkring øjnene, og resultatet kan være ophobning af hud og/eller fedt på øjenlåget, hvilket resulterer i tunge øjenlåg (1),(2).

Billedet viser en dame med tunge øjenlåg.

Årsag 2: Arvelighed

For nogle mennesker er tunge øjenlåg nedarvet. Hvis der er en familiehistorie med tunge eller hængende øjenlåg, er der sandsynlighed for, at man selv vil opleve det på et tidspunkt og ofte i en tidligere alder (1),(2).

Årsag 3: Kosmetiske og funktionelle påvirkninger

  • Kosmetisk: Den overskydende hud på øvre øjenlåg kan give et træt eller ældre udseende, selvom personen føler sig udhvilet. Det kan også give problemer i forhold til f.eks. anlæggelse af make-up, som ikke kan ses eller udtværes.
  • Funktionel: Den øgede hudmængde på de øvre øjenlåg vil typisk lægge sig ned på øjenvipperne og give en tyngdefornemmelse. Ofte vil man forsøge at kompensere, bevidst eller ubevidst, ved at løfte i pandemuskulaturen og vil af den årsag kunne opleve udtrætning eller undertiden hovedpine. I moderate til svære tilfælde vil huden hvælve sig frem over øjenlågenes ydersider og give nedsat synsfelt opadtil (3).

Hvem er egnet til en operation for tunge øjenlåg?

Langt de fleste mennesker vil kunne gennemgå en øjenlågsoperation. Dog kan der være særlige forhold hos den enkelte, der skal tages højde for I forbindelse med planlægningen af et forestående indgreb.

Forløb før operationen

Alle operationer forudgås af en obligatorisk forundersøgelse, hvor bl.a. din helbredstilstand og et evt. medicinforbrug vil blive vurderet for at sikre, at du er egnet til operationen. Tilstande som f.eks. sukkersyge, tørre øjne eller stofskiftesygdomme kan øge risikoen ved operationen, ligesom blodfortyndende medicin kan øge risikoen for blødning under og efter indgrebet. Din behandler vil vurdere dine øjenlåg og du vil få taget fotos og foretaget opmålinger mhp planlægning af det forestående indgreb.
Endelig vil du ved forundersøgelsen have mulighed for at drøfte dine forventninger til resultatet af en evt. operation med din behandler.

Operation af tunge øjenlåg.

Kirurgisk behandling

Operation af øvre øjenlåg (Øvre blefaroplastik), er den mest almindelige procedure for at fjerne overskydende hud, evt. fedt- og muskelvæv fra øvre øjenlåg. Operationen vil typisk forbedre udseendet ved at gøre øjenlågene mere symmetriske, ungdommelige og friske, lindre udtrætningssymptomer/hovedpine og bedre det perifere syn.

Hvordan foregår en øvre øjenlågsoperation?

Efter optegning af huden og anlæggelse af lokalbedøvelse laves et snit i den naturlige øjenfold, hvorefter overskydende hud og evt. muskel- og fedtvæv fjernes. Snittet lukkes med små suturer, og arret bliver næsten usynligt, da det gemmer sig i øjenlågets naturlige linje.

Operationen tager typisk ca. 45 minutter.

Hvad kan du forvente efter operationen?

Umiddelbart efter operationen kan du opleve midlertidig sløret syn, tørhed og irritation i øjnene. Hævelse og blå mærker er almindelige, men aftager normalt efter 2-3 uger. De fleste kan vende tilbage til deres daglige rutine inden for et par dage, fraset kraftigere fysisk aktivitet.

Fuld opheling tager typisk ca. 6 måneder.

Kilder:
  1. Custer PL, Tenzel RR, Kowalczyk AP. Blepharochalasis syndrome. Am J Ophthalmol. 1985 Apr 15. 99(4):424-8.
  2. Vold SD, Carroll RP, Nelson JD. Dermatochalasis and dry eye. Am J Ophthalmol. 1993 Feb 15. 115(2):216-20.
  3. Akidan M, Turgut Coban D, Erol MK, Balci U. Evaluation of Visual Field and Balance Function Alterations in Patients Who Underwent Dermatochalasis Surgery. J Ophthalmol. 2020. 2020:1310947. 
Scroll to Top