Udaddrejet øjenlåg
Udaddrejet øjenlåg (ectropion) opstår, når det nedre øjenlåg bliver løsere og synker nedad eller roterer udad, hvilket kan skyldes aldring eller skader. Denne tilstand kan forringe øjenlågets evne til at beskytte øjet, hvilket resulterer i symptomer som rødme, irritation, tåreflod og tørhed. I milde tilfælde kan øjendråber hjælpe, men for mere udtalte tilfælde er en operation ofte den mest effektive behandling.
Fordele ved at benytte Oculus Øjencenter:
- Få tid i dag
- Grundig undersøgelse
- Tryg og venlig atmosfære
- Få svar på dine spørgsmål
- Plan for eventuel behandling
Udaddrejet øjenlåg (Ectropion)
Fejlstillet øjenlåg (Ectropion) er en tilstand, hvor nedre øjenlåg bliver løsere og derfor kan synke nedad og/eller rotere udad i forhold til øjeæblet. Tilstanden kan have forskellige årsager, hyppigst er aldersmæssige forandringer, efterfulgt af skader på øjenlåget, men fælles for dem alle er at øjenlågets funktioner, bl.a. “tårepumpen” bliver dårligere og evnen til at beskytte øjet forringes. Dette medfører typisk ét eller flere symptomer på at øjets overflade ikke er tilstrækkeligt beskyttet, som f.eks. rødme og irritation af øjet/øjnene, tåreflod, fremmedlegeme-/grusforenmmelse, lysfølsomhed og tørhedsgener. Herudover vil tilstanden I mange tilfælde også være kosmetisk skæmmende.
Behandlingen af fejstillet øjenlåg med udadrotation kan i milde tilfælde forsøges med forskellige typer af øjendråber, men i mere udtalte tilfælde er operation rettet imod normalisering af øjenlågets stilling og funktion den eneste og mest fornuftige løsning.
Det er vigtigt at konsultere en øjenlæge for at få stillet den korrekte diagnose og lagt en hensigtsmæssig og holdbar behandlingsplan.